






Fuglebæksvej 11, Ellinge Lyng, 4560 Vig
Fredfyldt fristed i den gamle plantage
Midt i den gamle plantage, hvor lyngen blomstrer mellem de høje graner, Fuglebæksåen stille slynger sig gennem landskabet, og fuglenes sang er dagens naturlige baggrundsmusik, finder du dette skønne fritidshus på en helt særlig naturgrund.
Med sine 3.582 m² får du her usædvanligt meget plads omkring dig. Den lyngbeklædte grund bærer stadig præg af områdets historie som en del af den gamle plantage og skaber en sjælden kombination af åben natur, læfyldte kroge og privatliv. Her er plads til både leg, afslapning og lange sommerdage, hvor tiden får lov til at gå lidt langsommere.
Fra den store overdækkede træterrasse kan du sidde i skyggen og nyde udsigten til naturen, mens rådyr, harer og fugle ofte lægger vejen forbi. Flere terrasser og hyggelige opholdssteder rundt på grunden gør det muligt at følge solen dagen igennem eller finde et stille hjørne med ro og læ.
Samtidig ligger naturområdet Ko-revlerne og den dejlige badestrand blot en kort gåtur fra huset. Her venter kilometerlange naturoplevelser langs Sejerøbugten med strand, klitter og den særlige stemning, som har gjort området til et af Odsherreds mest eftertragtede sommerhusområder.
Selve ejendommen fremstår flot vedligeholdt med blandt andet nyt tag fra 2014. De i alt 131 m² fordeler sig på hovedhus og et flot gæsteanneks med eget badeværelse. Hovedhuset byder på et lækkert køkken fra 2024, en rummelig stue med smukke plankegulve, to værelser og to badeværelser.
Annekset på 28 m² indeholder et stort soveværelse med skabe samt eget badeværelse og giver gode muligheder for gæster eller den store familie. Derudover findes et udhus, som med få tiltag vil kunne indrettes til yderligere overnatningspladser.
Dette er stedet for dig, der drømmer om et fritidshus, hvor naturen er den største luksus, og hvor den store grund giver en sjælden følelse af frihed, ro og plads omkring dig.



