logo
image 01
image 02
image 03
Egemosegårdsvej 19, Atterup, 4571 Grevinge
Unik udsigt til vand

Dette lille fritidshus har en udsøgt beliggenhed få skridt fra Fjorden i totalt naturskønt område. Huset er særdeles flot renoveret og fremstår lækkert og indbydende, og venter kun på den rigtige køber, der ønsker at nyde alle de herligheder som huset tilbyder med dens helt unikke beliggenhed og skønne have.

Huset er højt beliggende i anden række fra Fjorden ved Egenæs med et formidabelt udsyn til Fjorden fra den skønne træterrasse. Med få skridt kan du være ved Fjordens stille vand og tage dig en morgen dukkert eller blot sidde på terrassen og se solen står op i horisonten.

Her er flere terrasser og en skøn og velanlagt have med masser af læ kroge, overdækninger, bålsted og vildt voksende blomster efter ”Vild med Vilje” princippet, og et par højbede, alt omkranset af en høj hæk, så du er rimelig ugenert.

Du går ind gennem det lille bryggers, der indeholder opvaskemaskine og køleskab lige rundt om hjørnet fra det smukke hvide køkken med masser af skuffe- og skabsplads. Her er en aflang stue, hvor de er god plads til sofaarrangement og spiseplads i forbindelse med køkkenet. Fra stuen er der lige ledes udgang til haven og brændeovnen fuldender den hyggelige stemning.

Her er et soveværelse med dobbeltseng og et børne/gæsteværelse med 2 senge. Og ikke mindst et virkelig lækkert badeværelse med bruseniche med klinker og klinkebelagt gulv med gulvvarme. Huset opvarmes med en lækker og hyggelig brændeovn samt el-varme.

I haven finder vi adskillige udhuse og en carport. Sælger havde planer om at bygge et anneks og efterlader byggematerialer der kan anvendes til dette.

Det skønne Odsherred byder som bekendt på mange dejlige naturoplevelser, området omkring Fjorden er et naturskønt område, dog også et lidt overset feriemål. Det er ikke kendt af mange, men rummer mange skønne naturoplevelser, hvorfor området bestemt er værd at overveje, hvis man ønsker fred og idyl. Fjorden indbyder til fiskeri, sejlads, kite-surfing, kajak roning og slet ikke at forglemme de mange bademuligheder med badebroen liggende i gå-afstand.  De mange skove f.eks Kongsøre indgyder til dejlige gå-ture.

Økonomi
Pris
1.895.000 kr.
Udbetaling
95.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
10.554 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
8.357 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.610 kr.
Nyeste